Indretning af køkken - Anbefalinger, gode råd og generelle tips

Hvis du er i gang med at planlægge renovering af køkkenet eller måske et helt nyt køkken, så er du havnet det helt rigtige sted. Hos Bessmann Køkkener A/S ved vi af erfaring, at der er stor forskel på køkkener, og at det er vigtigt, at du får et køkken, som du kan føle dig hjemme i. Derfor har vi samlet en række gode råd i forhold til køkken indretning. Vi håber, at det kan inspirere dig til dit drømmekøkken, og hvis ikke er du meget velkommen til at kontakte eller besøge os. Vi er bosiddende i Fredericia, men har også ofte kunder fra f.eks. Kolding og Vejle. Vores køkkeninspiration tager udgangspunkt i nuværende trends – og giver dig generelle tips til, hvordan du skaber et køkken, som du kommer til at holde af. Læs med her, hvis du mangler hjælp til indretning af dit køkken.

3 køkkentrends for 2020

Udover at vi er begyndt at gå mere op i, hvilke materialer vores køkken har – er vi også begyndt at gøre os flere tanker om selve køkkenets indretning. Det skal helst være både æstetisk og praktisk, og derfor er der sket en udvikling i valg af farver til køkkenet. Hvis du vil udnytte et lille køkken, er det vigtigt, at indretningen udnytter pladsen bedst muligt. Vi har i 2020 set følgende trends:

  1. Valg af skabe eller skuffer… Trenden er, at man bruger tre-i-en skuffer. Skufferne gør, at man får en pæn overflade – og kun én overflade. Det skaber ro for øjet, og derudover har du en smart inddeling af skuffen indeni, hvor tredelingen gør, at du udnytter pladsen maksimalt.
  2. Ny køkkenteknologi hitter… Det er blevet populært at installere teknologi i køkkenet, som bl.a. kan fortælle dig, hvad dit køleskab indeholder. På den måde skal du aldrig mere bruge tid på at være i tvivl om, hvad du har derhjemme.
  3. Häcker Køkkener er en favorit… Som Danmarks største Häcker forhandler ved vi fra vores kunder, hvorfor de forelsker sig i netop Häcker Køkkener. Foruden ekseptionelt køkkendesign leverer Häcker co2 neutrale og bæredygtige køkkenløsninger, som alle bliver indrettet efter dine behov. På den måde kan du skabe husets vigtigste rum med god samvittighed.

Sådan får du et funktionelt køkken

Mange tænker som det første i materialer, når de skal til at indrette deres køkken. Vi anbefaler, at du starter et helt andet sted – nemlig med arbejdspladser i køkkenet. Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger en stil, som du føler passer til dit hjem, men det er også vigtigt at tænke i de praktiske baner. Hvis du først finder ud af, hvordan arbejdspladsen skal fordeles, bliver dit køkken mere funktionelt. I din indretning af køkkenet bør du tænke de typiske tre arbejdspladser ind; området ved komfuret, vasken og køkkenbordet. Der skal være plads til alle i køkkenet, især hvis køkkenet er lille, og derfor kan du med fordel tænke arbejdsplads med i dine overvejelser. De bedste køkkener ifølge os er dem, hvor der er plads til, at familien kan være sammen og lave dejlig mad i fællesskab.

Top