Hvilken slags bordplade du skal vælge i dit køkken, afhænger af flere ting. Dit budget, din stil og hvor meget du er villig til at skulle vedligeholde. Det er en god ide at tænke på, hvordan du bruger dit køkken. Laver du meget mad og bager du meget, skal din bordplade kunne tåle dette. Det materiale du vælger, har betydning for både udseendet og funktionen af din bordplade. Hvad den kan tåle og ikke kan tåle samt for holdbarheden.
Du kan også tænke over, hvor tyk du ønsker din bordplade. Og om du ønsker afrundede hjørner.
De forskellige materialer bordplader kommer i har forskellige fordele og ulemper. Derfor er en mulighed også, at du vælger to forskellige bordplader i dit køkken. Evt. sten ved kogepladen, hvor du kan sætte varme ting direkte på bordpladen og træ på din køkkenø, hvor du mere bruger bordpladsen til at snitte og forberede mad.

Granit og andre natursten
Vi er eksperter i granitbordplader i høj kvalitet, og granit har flere fordele. Du får ikke kun et smukt visuelt udtryk, når du vælger granit. Du får også en bordplade med lang holdbarhed, som er resistent over for normale husholdningssyrer- og eddiker. Med granit får du altså en bordplade med ægte “børnesikring” samt en bordplade med ekstrem høj varmetolerance.
Nogle væsker og fedtstoffer kan optages af granit, så her skal bruges et specielt plejemiddel til at forsegle overfladen. Granit er et natur materiale og kan fås i mange farver og udtryk, og det er den natursten, der kræver mindst vedligeholdelse.
Lyse natursten som eksempelvis marmor er mere sarte – bl.a. Kan det ikke tåle syre, ligesom det let bliver plettet af eksempelvis rødbedesaft.
Træ
Ønsker du et varmere udtryk kan en bordplade i massiv træ være en god løsning. Men en træbordplade er mere følsom overfor varme, ridser og div. væsker der spildes. Her er der et større krav til vedligeholdelse for at holde din bordplade pæn i mange år. En træbordplade er langtidsholdbar, og den kan slibes ned, hvis den får pletter og ridser. Men en træbordplade skal slibes og olieres et par gange om året. Prisen er også noget højere på en træbordplade end på laminat.
Kvarts
Kvarts er et hårdt komposit materiale, som består af 93% naturlig kvarts. Det er næstefter diamanter det hårdeste råstof, som findes. Kvarts-materialet blandes efter en patenteret fremstillingsmetode med en sammensætning af harpiks, farvestoffer og eventuelt små stykker glas og spejlglas. Kvarts komposit har en elegant og universel farve igennem hele stenen. Kombineret med laboratorieudviklet harpikslim kan kvarts give en utroligt stærk og modstandsdygtig bordplade, som både er elegant og praktisk. Kvarts findes i mange farver, er mere modstandsdygtig mod væsker end granit og er nærmest vedligeholdelsesfri.
Keramik
Keramik fås i mange farver og kræver minimal vedligeholdelse. En keramikbordplade tåler varme gryder og kan klare alle typer af rengøringsmidler. De matte keramikfarver er meget svære at ridse, men blanke/højglans keramikfarver er dog ikke ridsefaste. Prismæssigt er keramiske bordplader på niveau med ensfarvet granit- eller kompositstensbordplader.
Stål
Stålbordplader ses meget i industrikøkkener, men de kan også bruges i private køkkener. Stål er meget modstandsdygtige overfor vand, olier m.m. og er let at rengøre. Til gengæld bliver stål hurtigt ridset og mere mat med tiden, så man skal kunne leve med, at stål med tiden får patina. Til gengæld er en stålbordplade praktisk, vedligeholdelsesfri og nærmest uopslidelig. Stål er meget hygiejnisk, men kan godt få et køkken til at virke klinisk og industrielt. Derfor kan man evt. overveje at bruge stål i noget af sit køkken – eksempelvis ved vasken og et andet materiale i resten af køkkenet.
Solid Surface
Solid Surface er et kunstigt fremstillet sten materiale, der består af knuste mineraler, bindemiddel og farvestoffer. Solid Surface fås i mange farver og overfladen er glat og ensartet. Det gør den let at vedligeholde. Den kan tåle både vand og syre, men kan få misfarvninger hvis man efterlader varme gryder på bordpladen. Solid Surface kan ligesom træplader slibes ned og gives nyt liv.
Laminat
Laminat er den mest prisvenlige løsning, når du skal vælge bordplade. Den er også forholdsvis vedligeholdelsesfri og let at rengøre.
Laminat er et kunst materiale, der består af papir og syntetisk harpiks, der bliver varmebehandlet og presset meget hårdt sammen. Laminat har derfor en glat og meget ensartet overflade og kan laves i alle tænkelige farver og mønstre.
Holdbarheden er ikke helt så lang som ved eksempelvis granit og stenbordplader, men laminat fås i mange udtryk, og kan således udskiftes, hvis man vil pifte sit køkken op, eller hvis bordpladen virker slidt.
Linoleum
Linoleum er et biologisk nedbrydeligt naturprodukt opbygget af tre lag. Det er ikke varmefast, så man må ikke sætte en varm gryde eller pande direkte på sin bordplade. Linoleum kan ikke tåle skrappe vaskemidler, så der skal man være lidt forsigtig, når man gør rent. Til gengæld kan ridser i linoleum lukke sig med tiden.
Du kan læse mere om bordplader på vores hjemmeside under fanen vi tilbyder. Her skriver vi mere om granit, kvarts og stenbordplader.
Du kan også læse Bolius’ guide til bordplader her
Eller fra danske boligarkitekter – fordele og ulemper.
Skal vi hjælpe med dit næste projekt?
Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi kan hjælpe med køkken, bad, garderobe og indretning.
- Få personlig rådgivning
- Book et uforpligtende designmøde
- Få hjælp til materialer, løsninger og indretning

